25. marts 2013

Manden der aldrig laver vrøvl


  1. Imorgen aften skal jeg til fødselsdag hos en veninde der er en rigtig sej alene-mor til sin datter på 1 1/2 år. Hun håber selvfølgelig på at finde den store kærlighed, og indtil da får hun denne mand indenfor sin dør. Han er fransk og laver IKKE bøvl kan jeg så garantere:-). 
  2. Jeg fandt inspiration til ham på nettet, og er ikke sikker på hvem den geniale tegner er,- tænker måske Bob Noon igen igen.

19. marts 2013

Min 2. fridag

Min anden fridag blev brugt på kaffedate med min gode veninde, og lidt shopping. Efter besøg i Søster Grene hoppede jeg også med på bølgen af dekorerede keramikkrukker. Desværre holdt glæden kun en halv time, da papiret ikke kunne hæfte på den glatte overflade af låget. Så nu må de få en omgang med sandpapir og nyt papir en af dagene. Jeg fik også velourbøjler til Clara i funky farver. De bragte lykke med det samme med klap og "wiiiii"!

18. marts 2013

SÅDAN!

Jeg gjorde det! 

Mit første møbelprojekt kom i hus idag og oven i købet med et fint resultat:-) Efter mit ønske om hukitstole til Clara gik i vasken, fik vi anskaffet nogle (hæslige) ikea børnemøbler, og siden har jeg villet peppe dem op. Det blev de da så sandelig i dag vil jeg mene, men ikke uden sved og fortvivlelse, dog for  heldigvis at ende godt ud. Jeg er stort set tilfreds selvom der naturligvis er skønhedsfejl, men det er lovligt i jomfru gør-det-selv-ting. 


Pris: 139kr for stolesættet, 35kr x 2 for maling, 7kr for papir, 45 kr for gennemsigitigt bogbind, i alt 261 kr




7. marts 2013

Metal




Jeg har været heldig at få denne fine iphone taske af en veninde der kunne købe 3 stk for 1´s pris. 
Selvom det er lidt ungdomsagtigt at gå med mobilen om halsen er det altså superpraktisk... 

6. marts 2013

En pakke med posten


Så blev det lille Sigurds tur til at fylde 1 år! Han er en krudtugle og den stærkeste "baby" jeg kender. Han får et kort med en lille mand og en bodystocking med blå drager i postkassen imorgen:-). Jeg håber det hele bringer lykke...

3. marts 2013

1+5 år

Denne weekend blev i fødselsdagsfestens tegn, og hele to piger blev fejret med manér. Lørdag blev min niece Mathilde 5 år, og hun høstede gaver som pallietkasket, opvaskestativ, bøger og spil. Om søndagen var vi til lagkage, boller og mere kage hos Mille som i solskin og stor iver pakkede gaver op på sin 1 års fødselsdag! Hun er allerede meget glad for tøj, så måske hun blir en dyr dame om nogle år:-). Et hjemmelavet kort skulle der til...