29. september 2012

Give away

Denne håber jeg på at vinde! 
Småfolk give away

Iphoneitui

Tak Binemor for opskriften på den dejlige sovepose til min iPhone! Nu er den ikke længere så nervøs for at være med mig på tur:-)



23. september 2012

Koldthævede grovboller med cornflakes

Jeg tror jeg mangler en etikette om mad! Ikke at jeg vil delagtiggøre jer i voldsomme kulinariske madopskrifter, men derimod mere i hverdagens små fif, som man nogle gange mere eller mindre med vilje ender ud med at opfinde og opdage...

Denne søndag blev jeg godt heldig med bagning af nogle koldthævede boller, der i panik kl 20.55 lørdag aften blev lavet til dej! Der kom et program kl 21, jeg liiiige skulle nå. Men denne blanding blev da lige min favourit.

I 4,5 dL vand udrøres 25-30 g gær, - 2 spk. olie og 1/2 tsk salt tilsættes. Herefter havregryn, cornflakes, fuldkorns hvedemel, alm. mel og blødgjorte knækkede hvedekerner. Dejen skal være klistret men ikke våd.
Det kan selvfølgelig virke lidt dumt at videregive en opskrift uden jeg ved hvor meget af hvert jeg kom i, men det kan næppe gå helt galt tror jeg.

200 grader i ovnen ved over/undervarme i 30 min


Pang kjole og strikvest

Jeg fandt en strikvest og en sej kjole i lige de rigtige moderne farver sidste gang jeg var på "rov"-loppemarked:-). Kjolen fik jeg for 20 kr og passer flot. Vesten var et sats og da jeg kom hjem opdagede jeg det var en xl, så den kommer til at sidde meget løst. Men det synes den giver et fint pift til et kedeligt sæt tøj.

Hvorfor smider man den ud?

Fin retro lampe fundet ved storskrald. Den virker! Og var lige hvad jeg faktisk manglede:-). Så efter afstøvning og en ny pære sidde den jo godt på vores hylde over sengen. Og når man så blot træt af den, kan den jo bare ryge ud til nyt fund af andre.

9. september 2012

Til de små fusser

Fine Bundgaard gummistøvler til 20 kr og et par godt brugt men stadig gode hjemmesko til 10 kr. Skoene kom på med det samme vi kom hjem, og sikke en glæde. Clara blev så ivrig over at have dem på at hun tog sine første skridt uden støtte! Nu går der ikke længe inden vi har en hurtigløber på 10 måneder i huset:-)

Smukt og brugt!

Armen, hvor er jeg altså vild med lopper! Her er mine fund til familiens mindste fra Ingerslevs bagagerumsmarked. Jeg gav 70 kr for 4 bluser, 2 bukser og en natdragt. Det svinger meget hvad markedet byder på fra gang til gang.

6. september 2012

Max 160 kilo

Dagen bød sørme på endnu et loppefund. Denne retro badevægt måtte jeg ha med hjem fra Loppehuset på Søren Frichs vej, og jeg tømte min pung for 31 kr og gik glad derfra. Nu pynter og virker den på vores badeværelse.

35kr er mere end fair:-)

En tur i min venindes lokale genner gav bonus. En fin natdragt og retro bukser fra IdaT, en mælkekande og en musikrangle til den nette sum af 35kr. Sådan skal det være:-)

2. september 2012

Idéen til denne er ikke min men set på blogspot et sted. Tænker at bruge den som bordskåner eller en pyntetrekant. Filtkuglerne er købt hos Søsterne Grene.

Til elastikker

Sukkerskålen med guld og brunt mønster er loppefund til 15 kr. Jeg bruger den til hårelastikker og spænder.

Hvorfor uglen i hulen:-)

To små ugler fundet til 20 kr på loppemarked. De har nu fået et nyt hjem på hylden i vores soveværelse. Måske noget uglevisdom drysser ned mens vi sover, man har vel lov at håbe:-)

1. september 2012

Skiftekassen

Fantastisk opfindelse af min kære mand. Skiftekassen, så hverken barn eller bleer tager en tur på gulvet. Vi overvejede at male den, men er bare aldrig kommet så langt. Det kender I vel godt, så er et andet projekt lige pludselig mere spændende:-)

Fugl og fisk

Forsøg på at lave et moderne voksenbillede.. kan ikke finde ud af med mig selv, hvad der mangler og om det er godt.

Pin it!

Sidste skud på stammen af hjemmeprojekter... Opslagstavlen til gangen hvor billeder, kort og invitationer pynter mere end på køleskabet. Let opgave så snart remedierne var i hus.


Endnu et til væggen i børneværelset

Billede til børneværelset.
Suttesnore
En knapfanatisk datter måtte der gøres noget ved. Derfor blev denne mariehøne-knappude lavet. Den var en succes. Hun var altid under opsyn når fingrene pillede, for tænk nu hvis en knap røg og blev spist.
Legetæppet er fremstillet til kun 88kr, og kan næppe vælte nogens budget. Det hele er købt i Ikea, og fyldet er en dyne der er klippet til. Vi har det ekstra fodkoldt i vores lejlighed, så tænkte det måtte hjælpe med at holde kulden væk.



Stoffet til bilpuderne blev købt for mange år siden, før det overhovedet blev populært. Af den sidste rest fik jeg nok til to puder med biler på den ene side og mønster på den anden. Jeg er blevet ret glad for at kunne vende dem efter humør, og få et mindre drenget look i pigens legehjørne. Så må vi se om der en dag kommer en dreng og overtager dem...